Nyhed

2 minutters læsning

8. nov, 2020

Hvad ved vi om små børns udvikling?

Nyhed

2 minutters læsning

8. nov, 2020

Hvad ved vi om små børns udvikling?

Her er fem eksempler på faktorer, som er betydningsfulde for børn mellem 0-6 år.

Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, og mange kommuner har for længst rettet øjnene mod 0-6-årsområdet.

Det er der god grund til. Børns tidlige erfaringer, udvikling og læring har afgørende betydning for et godt børneliv og for børnenes fremtidige muligheder.

Derfor er det afgørende, at børn og deres familier mødes af de rette tilbud og faglige praksisser i børnenes og familiernes hverdag.

Men hvad har betydning for børns udvikling?
Det er langt fra et enkelt spørgsmål at besvare. Og bl.a. denne Hvem vil børnene?-undersøgelse viser da også, at der mangler dansk forskning på området.

Alligevel har Tænketanken DEA og LEGO Fonden gjort et forsøg i videnkortlægningen De mest betydningsfulde faktorer for 0-6-årige børns udvikling.

Rapporten omfatter naturligvis ikke al viden, men udpeger alligevel en række faktorer, der via dansk og international forskning er forskningsmæssigt belæg for.

Vi håber, at kortlægningen kan give inspiration til nye initiativer og indsatser og bidrage til prioritering og tilrettelæggelse af rammerne på en måde, der understøtter og udvikler praksis til gavn for børnene.

Her er fem eksempler på faktorer, som er betydningsfulde for børn mellem 0-6 år:

  • Det pædagogiske personalesuddannelsesniveau har bl.a. betydning for børns socioemotionelle og kognitive udvikling.
  • Normeringer med færre børn per voksener en vigtig strukturel faktor, ligesom gruppeorganisering og størrelse på børnegrupper også er det.
  • Jo mere børn deltager i leg, hvor de udforsker, udfordres og indgår i et samspil med andre, desto stærkere er børns fysiske og motoriske, socioemotionelle, kognitive samt kreative udvikling.
  • Emotionel støtte og høj kvalitet i interaktionerne med det pædagogiske personale fremmer børns sociale læring og kognitive udvikling. Det kan styrkes gennem praksisnær kompetenceudvikling.
  • Inspirerendefysiske rammer, der opfordrer til bevægelse, styrker børns fysiske aktivitetsniveau, leg og læring.


Læs om flere betydningsfulde faktorer i rapporten og del budskabet, så flere kommuner og andre aktører rundt om de små børn skærper opmærksomheden i forhold til at basere deres initiativer og indsatser på viden.

EVAs hjemmeside kan du også blive klogere på, hvad kvalitet i dagtilbud er. Her er samlet væsentlige pointer i forskning om kvalitet i dagtilbud, som er et stærkt afsæt for at styrke praksis og dialogen blandt politikere, ledere og pædagogisk personale om, hvordan kvalitet af dagtilbud kan udvikles og sikres nationalt, i den enkelte kommune og i det enkelte dagtilbud.  

VIVEs hjemmeside finder du også viden om kvalitet i dagtilbud, hvordan dagtilbud samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige samt ledelse og styring af dagtilbud.