KRONIK

3 minutters læsning

19. okt, 2020

Skru op for ambitionerne for dansk dagtilbudsforskning

KRONIK

3 minutters læsning

19. okt, 2020

Skru op for ambitionerne for dansk dagtilbudsforskning

Der forskes for lidt i dagtilbud, og samtidig opleves en del af den etablerede forskning ikke som relevant for arbejdet på Løvestuen. Der er brug for at afsætte flere midler til forskning i de små børn og sikre, at forskningen i højere grad matcher behovene i vores dagtilbud.

Kronik bragt i Avisen Danmark. Skrevet af Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA og Thomas Gyldal Petersen, formand for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg

Hvad er et godt børneliv i hverdagen i dagtilbud? Hvilken rolle spiller det, om de voksne leger med? Hvad er vigtigst at prioritere som kommunalpolitiker, hvis man vil løfte kvaliteten?

Det er nogle af de spørgsmål, som vi savner svar på, når vi taler om vores dagtilbud. For der forskes i dag alt for lidt i dagtilbud. Samtidig giver meget af den forskning, der laves i dag, ikke svar på alle de spørgsmål, som man står med ude på Løvestuen.

En helt ny undersøgelse, som Tænketanken DEA står bag, viser, at dagtilbudschefer og daginstitutionsledere ikke har adgang til al den forskning og viden, som de mener, der er brug for i deres arbejde med at skabe rammer, som børn i 0-6-årsalderen kan trives og udvikle sig i.

Tre ting springer i øjnene
Der er med andre ord en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, og særligt på tre områder springer den ubalance i øjnene.

For det første mener et stort flertal af praktikerne, at der er brug for forskning, som tager udgangspunkt i danske forhold. En nylig rapport udgivet af Rådet for Børns Læring viste da også at der forskes markant mindre i Danmark i de små børn sammenlignet med andre skandinaviske lande.

For det andet efterspørger praktikerne i høj grad forskning, som kobler sig tættere til praksis. Det handler bl.a. om leg i børnefællesskaber og de voksnes rolle i legen samt ledelse af børnegrupper. Problemet er, at disse temaer er blandt de mindst udforskede på området, så vidensgrundlaget her er begrænset.

For det tredje efterspørger praktikerne, at dagtilbud og kommuner inddrages mere i forskningen. Det handler både om at blive inddraget i at drøfte, hvilken forskning, der er behov for, og – for dagtilbudschefernes vedkommende – om at blive inddraget i en dialog om den tidlige formulering af konkrete forskningsprojekter.

Flere midler til forskning og forskningsråd
Konklusionerne kalder på handling ikke mindst i de aktuelle forhandlinger om forskningsreserven. Det er også afsættet for, at KL i det politiske udspil ”Sammen om de bedste rammer for gode børneliv” foreslår regeringen, at det afsættes flere midler til praksisrelevant forskning i småbørnsområdet samt at der nedsættes et forskningsråd, hvor der tilknyttes repræsentanter fra praksis, parterne og aftagerfeltet.

Desuden bør KL, kommunalpolitikere, folketingspolitikere, praktikere og forskere samles en gang årligt for at drøfte seneste viden på udvalgte områder. Møderne kan give retning for ny forskning og sikre, at den nyeste viden kommer til gavn i børnenes hverdag. Disse helt konkrete opfordringer vil vi gerne gentage her sammen.

En nuanceret kvalitetsdebat
Mange kommuner er allerede dybt engagerede i at udvikle endnu bedre dagtilbud. Det sker bl.a. med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, som sætter retningen for bedre kvalitet på Løvestuen. Der er også lovbundne normeringer på vej, som giver muligheder for lokalt at løfte kvaliteten.

Men kvalitet handler om andet og mere end normeringer. Derfor er der behov for at løfte blikket og nuancere vores syn på kvalitet, hvis vi skal indfri ambitionerne.

Og her er vi tilbage ved den viden, som efterspørges af dagtilbudschefer og daginstitutionsledere, som er ansvarlige de små børns hverdag i dagtilbuddene.

Forskning er en forudsætning
Ledere og fagprofessionelle har brug for viden, så de kan udvikle den pædagogiske praksis. Det samme har lokalpolitikere og forvaltninger, så de på et kvalificeret grundlag kan at prioritere ressourcerne.

Hvis de mange gode ambitioner om en stærk tidlig indsats skal lykkes – og det skal den – så er der brug for viden og forskning om, hvordan vi bedst støtter små børns trivsel og udvikling.

Kontakt for mere information

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668