Nyhed

2 minutters læsning

24. nov, 2020

DEBAT: Hvad mener forældrene, der bør gøres på 0-6-årsområdet

Nyhed

2 minutters læsning

24. nov, 2020

DEBAT: Hvad mener forældrene, der bør gøres på 0-6-årsområdet

Om et år er der kommunalvalg. Men hvilke initiativer og tiltag bør fylde på 0-6-årsområdet, så Danmark kan blive verdens bedste land at være barn i? Det har Hvem vil børnene? spurgt forældreorganisationen FOLA om.

Fra Christiansborg er der afsat penge til både minimumsnormeringer mere forskning i 0-6-årsområdet. Og i kommunerne tages der også mange initiativer, som skal skabe mere læring, trivsel og omsorg for de mindste, fx også i de 23 kommuner, som nu har tilsluttet sig Småbørnsløftet.

Men hvad mener de danske forældre er det vigtigste at gøre for de små børn? Signe Nielsen, formand for FOLA, er ikke i tvivl og peger på tre ting:

Forslag 1: Ordentlige og tydelige normeringer

- Ordentlige normeringer skal vi bare have mere af. Det er afgørende for kvaliteten. Og det skal laves sådan, at forældrebestyrelser kan se, hvor mange pædagoger der er på gulvet i deres institution hele dagen, siger Signe Nielsen. 

Hun ser gerne, at flere gør som Halsnæs Kommune, som har lavet modeller, som reelt viser, hvor mange pædagoger, der er på gulvet hver dag, når ferie, efteruddannelse og anden fravær er trukket fra. Det giver en ærlig dialog om mellem politikere og forældre om kvaliteten i dagtilbuddene. 

Forslag 2: Tilsyn som bygger på observation

- Set fra et forældreperspektiv er det afgørende, at alle dagtilbud en gang om året mødes af tilsyn, som bygger på observationer af den pædagogiske hverdag. Der kan være nok så mange voksne på stuen, men hvis fx arbejdsmiljøet er dårligt, eller hvis der ikke er en ordentlig dialog mellem voksne og børn, så er vi ikke i mål, siger Signe Nielsen.

Hun tilføjer, at forældrene skal inddrages i tilsyn via både forældreråd og -bestyrelser, så de får mulighed for at råbe op om kritisable forhold samt indgå i en tillidsfuld dialog med pædagoger og faglige ledere om at skabe så godt et dagtilbud som muligt. Det sker ikke altid i dag.

Forslag 3: Ledelse tættere på børnene

- Som forælder forventer jeg, at lederne både den pædagogiske leder og dagtilbudslederen kan navnene på de børn, som fx har sprogproblemer, motoriske udfordringer eller noget helt tredje, som gør, at de kan have behov for særlig hjælp. Hvis de ikke kan det, jamen så er det ikke en leder, som vi forældre har let ved at opbygge tillid til, siger Signe Nielsen.

Hun peger på eksempler, hvor ledere, som typisk er dem, der har bevillingskompetencen, har over 40 ansatte under sig. De ledere har vi oplevet f.eks. ikke har styr på antallet af børn, hvilket betyder, at der mangler personale på gulvet og det går udover børnene. Lederne kan komme så langt væk fra hverdagen på gulvet, at de kan have svært ved at støtte personalet og udvikle dem fagligt.

Kontakt for mere information

Ole Larsen

ol@dea.nu

9154 1668