120 deltagere fra blandt andre ministerier, kommuner, fagforeninger, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl. så med på Tænketanken DEAs og LEGO Fondens webinar.

Formålet var at inspirere til fælles visioner og handling,  på tværs af pædagogisk praksis, ledelse, uddannelse, forskning og politik. 

Debatten på webinaret tog udgangspunkt i to spørgsmål, som moderator Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, søgte svar på:

• Hvad har vi opnået med den nylige forskningsbevilling på 200 mio. kr. om 15 år, hvis vi er lykkedes? Hvilken forskel vil bevillingen gøre?
• Hvordan kan det understøttes, at relevante parter samarbejder om forskningen og forankringen af forskningen?

Med til at debattere de to spørgsmål i debatten var:  

• Elisa Rimpler, formand i BUPL 
• Kim Henriksen, sektorformand for pædagogisk sektor FOA 
• Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på Københavns Professionshøjskole 
• Claus Holm, Institutleder på DPU, Aarhus Universitet 
• Merete Villsen, til daglig dagtilbudschef i Ikast-Brande Kommune og herudover formand for Børne- og Kulturchefforeningens (BKF) dagtilbudsnetværk. 

Disse pointer er vigtige for kommende forskning: 

Debatten bød på mange pointer om, hvad der er afgørende for forskningen på dagtilbudsområdet, blandt andre følgende:  

• Der er brug for praksisnær forskning, der tager afsæt i kompleksiteten på dagtilbudsområdet, den danske dagtilbudstradition og elementerne det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan.  
• Det er afgørende, og formentlig én af de mest effektive midler til omsætning af viden itil praksis, at viden og forskning tages i anvendelse på uddannelserne og i undervisningen af det fremtidige pædagogiske personale – og i kompetenceudvikling for det nuværende personale.  
• Forskningen skal bidrage med rammer for den pædagogiske praksis, være anvendelsesorienteret og give handlekompetencer i kommuner og dagtilbud. Der er ikke brug for koncepter eller quick fixes, men understøttelse af og respekt for den professionelle dømmekraft.  
• Det er afgørende, at kommunerne og dagtilbuddene i endnu højere grad end i dag bliver en del af videns- og værdikæden på tværs af uddannelse, forskning og pædagogisk praksis, da de er modtageapparat for forskningen .  
• Der er behov for at tænke langsigtet – både i forhold til økonomisk prioritering af forskning til dagtilbudsområdet og en indholdsmæssig rammesætning som har relevans over længere tid. 

Undervejs blev der bl.a. refereret til rapporten udgivet i Hvem vil børnene?-projektet: Betydningsfulde forhold for små børns udvikling, som udover at pege på viden om barnets socioemotionelle, fysiske og motoriske, kognitive og faglige samt kreative udvikling, også konkluderer, at der findes mindre viden om de helt små børn.

Og rapporten ligeledes udgivet i Hvem vil børnene?-projektet: Hvilken viden efterspørges på dagtilbudsområdet? som bl.a. konkluderer, at der er brug for et løft til den danske dagtilbudsforskning samt, at visse emner og typer af forskning, som i høj grad efterspørges af aktørerne, ikke imødekommes i den eksisterende forskning.

Læs også Rådet for Børns Lærings kortlægning: Analyse af forskningsmidler på dagtilbuds- og grundskoleområdet, som bl.a. konkluderer, at der er brug for opprioritering og fokusering af forskningen på dagtilbuds- og grundskoleområdet - særligt for de mindste børn.