72 deltagere fra blandt andre ministerier, kommuner, fagforeninger, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl. så med på Tænketanken DEAs og LEGO Fondens andet webinar i Hvem vil børnene? om, hvilke pædagogiske uddannelser 0-6-årsområdet har brug for, hvis Danmark skal blive verdens bedste land at være barn i.

Formålet var at inspirere til fælles visioner og handling, på tværs af uddannelser, kommuner og forskning. 

Forskningskortlægning lavet i Hvem vil børnene?-projektet viser, at det pædagogiske personales uddannelsesniveau har betydning for kvaliteten af den pædagogiske praksis og de små børns socioemotionelle og kognitive udvikling.

Debatten på webinaret tog udgangspunkt i flere spørgsmål, som moderator Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, søgte svar på. Blandt andet:

• Hvad er der brug for af uddannelsesmæssige tiltag, hvis de store politiske ambitioner, som ses på 0-6-årsområdet i disse år, skal indfries? 
• Hvordan får vi skabt øget rekruttering til de pædagogiske uddannelser (pædagoguddannelsen, meritpædagog, PAU )?

Panelet bestod af følgende personer:

• Camilla Wang, næstformand i Danske Professionshøjskoler.
• Lisbeth Nørgaard, bestyrelsesformand i Danske SOSU-skoler.
• Mikkel Bøgh Eriksen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.
• Dennis Danielsen, afdelingschef for dagtilbud i Frederiksberg Kommune
• Bo Stjerne Thomsen, chefrådgiver for Leg og Læring, LEGO Fonden
• Charlotte Ringsmose, professor ved Aalborg Universitet.

Disse pointer er vigtige for fremtidens uddannelser: 

Debatten bød på mange bud på, hvordan uddannelse kan spille en styrket rolle i forhold til at øge kvaliteten på 0-6-årsområdet, blandt andre disse: 

• Uddannelse er måske den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at skabe kvalitet i dagtilbud. Gennem uddannet ledelse og personale i dagtilbud tilføres børnene både kulturel kapital, og der sikres generelt en højere kvalitet i kontakten mellem voksen og barn i dagtilbud.
• Den pædagogiske assistentuddannelse rummer for det første et stort potentiale i forhold til at opkvalificere de medhjælpere, der arbejder mange år i dagtilbud. Og for det andet er det en relevant erhvervsrettet uddannelsesvej for mange. Og endelig for det tredje er den et godt rekrutteringsgrundlag for pædagoguddannelsen.
• Antallet af undervisningstimer på pædagoguddannelsen bør øges, så de studerende får flere konfrontationstimer, samt mere undervisning i de aktivitetsrettede fag, som fx musik, drama, natur osv. Det kan gøre de studerende bedre i stand til at være nysgerrige og blive klogere på ”noget fælles tredje” sammen med børnene.
• Vidensgrundlaget på uddannelserne bør styrkes bl.a. om menneskets udvikling i forskellige udviklingsfaser, og hvordan man pædagogisk og med fx legen eller musikken som redskab bliver bedre til at udnytte det enorme potentiale, som findes i voksen-barn relationen.
• De pædagogstuderende bør forberedes bedre på den pædagogiske praksis, herunder også den observerende, den fasciliterende og den intervenerende rolle i fx børnenes leg. Det kan bl.a. ske gennem styrket praktik på uddannelsen, styrkelse af de praktiske redskabsfag på uddannelsen eller gennem prioritering af tid til pædagogisk organisering og forberedelse i dagtilbuddene.
• Karrieremulighederne og måske prestigen i den pædagogiske praksis kan med fordel styrkes fx ved at styrke pædagogernes ledelseskompetencer i forhold til medhjælpere. Men også ved at arbejde med tydeligere fagspecialisering, herunder faglige pædagogiske fyrtårne inden for forskellige pædagogiske og didaktiske emner.   

Undervejs blev der bl.a. refereret til rapporten Hvilke voksne skal løfte kvaliteten i daginstitutionerne? , som kan læses her på hjemmesiden.