Selvom legen er populær i dansk børnepolitik og i 2018 fik en central rolle i den styrkede pædagogiske læreplan, så er legen også et bredt begreb, som kan forstås forskelligt afhængig af, om det politikerne, forskerne, forældrene eller pædagogerne, der spørges.

Og spørgsmålet er, hvilken betydning disse forskelle har for de politiske mål på 0-6-årsområdet samt for pædagogernes legefaglige praksis. Det undersøger rapporten nærmere.  

Den politiske forståelse af leg – analyse af policydokumenter

Først analyseres legen, som den er formuleret i en række centrale policydokumenter. Her identificerer rapporten kvaliteten i dagtilbuddet samt en fortsat social ulighed i børns muligheder for et godt liv som eksempler på problemer, som man politisk ønsker at løse.

Politisk peges der blandt andet på, at læring i dagtilbuddet har en tendens til at blive omsat til en mere snæver forståelse af læring. Man ønsker derfor, at der indføres et bredt læringsbegreb, hvor læring i mindre grad bliver til konkrete, voksenstyrede aktiviteter, som kun foregår i særlige tidsrum på dagen. Den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018 skal derfor understøtte et bredt læringsbegreb i praksis. Denne forståelse af læring skal være gennemgående for hele dagen, hvorfor børns leg bliver et omdrejningspunkt i de pædagogiske læringsmiljøer.

Forskningens forståelse af leg

I forskningen forekommer leg groft sagt i to varianter: I den første tilgang betragtes leg som udviklende for barnet, hvor børn udvikler eller videreudvikler sig socialt og personligt gennem legen. Modsat kan leg også kræve visse sociale og personlige kompetencer, for at børn kan indgå i legen. Forståelser af leg berører her i større eller mindre grad et udviklingsperspektiv.

En anden gennemgående forståelse i forskningen berører leg ud fra et eksistentielt perspektiv. Her er legen for barnet måder at være menneske i verden på.

Pædagogers og forældres forståelse af leg – interviewundersøgelse

Både pædagoger og forældre er enige om, at legen tilhører børnene. I refleksioner over legens særlige kendetegn lægger både pædagoger og forældre vægt på legen som en social praksis, hvor det er barnet/børnene, der igangsætter og leder.

Pædagogen kan også fungere som legevejleder. På tværs af materialet italesætter pædagogerne forskellige vejledningspositioner i forhold til leg: fra indirekte vejledningspositioner, hvor den voksne forsøger at inspirere børnene gennem f.eks. indretning af legezoner og klargøring af bestemte legemedier/legetøj, til mere direkte vejledningspositioner, hvor den voksne f.eks. hjælper med konfliktløsning og/eller deltager direkte i legen (den voksne “leger med”).

Legen kan understøtte børnenes sociale udvikling, bidrage til udvikling af fantasi og være en ramme, inden for hvilken hverdagens erfaringer kan bearbejdes: Pædagogerne udpeger særligt tre områder, hvor legen har en klar sammenhæng med et lærings- og udviklingsudbytte for børnene: 1) Gennem forhandling af roller, idéer m.m. understøtter legen barnets sociale udvikling. 2) Ved at tilbyde et rum for eksperimenter, fantasi og laden-som-om understøtter legen barnets muligheder for at bearbejde erfaringer og indtryk fra hverdagen i familie og institution. 3) Legens æstetiske og fantasiprægede aspekter fremhæves som et mål i sig selv.

Pædagogisk praksis og legefaglighed – observationsundersøgelse

Det, som i interviewundersøgelsen blev udpeget som legevejledende handlinger på en skala fra indirekte til direkte vejledningsformer, går igen i observationsmaterialet, der samtidig tilføjer en nuancering: Der er ofte en glidende bevægelse mellem børnenes initiativer og pædagogernes responser og vice versa. Det er tydeligt, at det pædagogiske personale skaber muligheder og begrænsninger i børnenes lege, også selvom de ikke er en del af selve legen. Denne pointe peger på nødvendigheden af at nuancere opfattelser af leg som enten børneinitieret (såkaldt fri leg) eller vokseninitieret.

Legen er på en og samme tid en praksis i egen ret og et middel til pædagogiske observationer og interventioner: På den ene side er legen der, hvor børnene mere eller mindre frit udforsker et fælles fantasiunivers, forhandler indhold og roller med hinanden, afprøver idéer og i det hele taget forsøger at have det sjovt med hinanden, undertiden med de voksne, og altid med de tilgængelige materialer.

På den anden side er det tydeligt, at det pædagogiske personale undertiden også bruger legen som en anledning til at observere et eller flere børn og/eller målrettet yde støtte til et barn.

Om rapporten

Rapporten er udarbejdet af Københavns Professionshøjskole på opdrag fra Tænketanken DEA i samarbejde med LEGO Fonden. Undersøgelsen er finansieret af LEGO Fonden som en del af Hvem vil børnene? der er LEGO Fondens bidrag til Småbørnsløftet.

Undersøgelsen har været foretaget som to delundersøgelser, hvoraf den første delundersøgelse har haft fokus på legeforståelser hos centrale aktører. Her er de politiske forståelser og prioriteringer af leg undersøgt gennem en policyanalyse af relevante politiske dokumenter, forståelser af leg i dansk forskning er undersøgt som et supplement til Danmarks Evalueringsinstituts kortlægning af skandinavisk forskning om leg fra 2017, og de pædagogiske forståelser af leg er undersøgt gennem kvalitative interviews med pædagoger suppleret med enkelte forældreinterviews i fem institutioner.

I den anden delundersøgelse er legefaglighed i den pædagogiske praksis undersøgt gennem deltagende observationer i de fem institutioner, som også indgik i den første delundersøgelse.

Efterfølgende er empirien fra interviews og observationer analyseret og konstrueret som legetypologier, der er sammenholdt med LEGO Fondens legespektrum. Legespektret bygger på en gennemgang af international forskning om legepraksis og professionelles voksenroller i leg og bruges i denne undersøgelse med henblik på at nuancere praksisser i forhold til spektret samt perspektivere disse i en dansk kontekst.

Undersøgelsen er udført af en forskergruppe fra Københavns Professionshøjskole fra Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Institut for Pædagoguddannelsen.