90 deltagere så med på tredje og sidste webinar i Hvem vil børnene? i 2020. Spørgsmålet var, hvad de næste politiske handlinger bør være på 0-6-årsområdet.

Formålet var at inspirere til fælles visioner og handling, på tværs af Christiansborg og landets 98 kommuner, som den 16. november næste år skal afholde kommunalvalg.

Deltagere i debatten var:

• Thomas Gyldal Petersen, formand for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg.
• Ellen Trane Nørby (V), MF, børneordfører og borgmesterkandidat til KV21 i Sønderborg Kommune.
• Signe Nielsen, formand for forældreorganisationen FOLA.
• Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA.

Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Dagbladet Politiken, modererede debatten.

Debatten tog bl.a. udgangspunkt i interview med Stina Vrang Elias, som slog fast, at der de seneste par år er kommet mere fokus på 0-6-årsområdet. På Christiansborg er der indgået flere væsentlige aftaler og afsat midler til bl.a. minimumsnormeringer, uddannelsesløft og forskning. Og i rigtig mange kommuner er interessen for området større i dag, også på grund af de tv-dokumentarer fra dagtilbud der fik tusindvis af forældre på gaden sidste år.

Tidligere DEA-analyser af områdets prestige blandt politikere og embedsmænd i kommuner og på Christiansborg pegede ellers på flere barrierer, bl.a. at skolerne traditionelt er et mere prestigefyldt område end dagtilbud og at de politiske aktører savner mere viden om konkrete resultater og forskning, som bl.a. ville give flere bud på veje til bedre kvalitet end blot bedre normeringer.

Debatten bød på flere pointer om, hvad der politisk er afgørende på dagtilbudsområdet fremadrettet, blandt andre:  

• 0-6-årsområdet er et vigtigt område for vores små børn. Dels udvikler små børn sig fra de er helt små, dels har vi bygget vores samfund op om, at begge forældre er på arbejdsmarkedet, og børnene derfor har brug for dagtilbud af høj kvalitet. Men det tager tid at udvikle dagtilbud, hvor de små har optimale muligheder for at trives, lære, lege og dannes på en måde, som matcher de ambitioner, som debat og forskning på småbørnsområdet har rejst.
• Med den styrkede pædagogiske læreplan har landets dagtilbud fået et fælles afsæt for arbejdet med kvalitet. Derfor skal der lokalt i de kommende år fokuseres på arbejdet med at skabe kvalitet med afsæt i såvel læreplanen som eksisterende og ny viden. Her er der behov for mod til at foretage tydelige prioriteringer og satsninger, som kan markere områdets vigtighed og løfte kvaliteten.
• Særligt forældrene savner transparens omkring budgetmodeller og normeringer i de enkelte dagtilbud. Det blev pointeret, at det i dag kan være vanskeligt for forældre at få indblik i de reelle normeringer. Der blev fra politisk side opfordret til, at forældre lokalt går til de ansvarlige, så der bliver en lokal dialog om fx normeringer og andre former for kvalitet.
• Der er behov for at løfte diskussionen af kvalitet fra mest at handle om input (herunder normeringer) til også at handle om andre måder at løfte kvalitet på. I dag ser vi fx institutioner, som ligner hinanden målt på ressourcer, antal børn og børnenes baggrund, men hvor børnene alligevel trives og udvikler sig forskelligt. Det tyder altså på, at der også er brug for andre politiske og faglige håndtag, som fx kunne være bedre interaktioner mellem børn og voksne, styrket ledelse og styrket tilsyn.

Det bliver spændende at følge den politiske debat frem mod kommunalvalget den 16. november 2021.

Læs pointer fra webinaret: Hvilke pædagogiske uddannelser har 0-6-årsområdet brug for?

Læs pointer fra webinaret: Hvilken viden har 0-6-årsområdet brug for?